Til dig, der elsker spænding – og noget sødt at nyde undervejs.
Denne gave kombinerer ægte bornholmerhygge med en krimi, der ikke lader dig slippe, før sidste side er vendt.

I pakken finder du krimien Granitgraven – den første bog i serien om præsten Agnethe Bohn. Historien begynder, da en ung mand bliver fundet myrdet i et gammelt granitbrud på Bornholm. Ingen ved, hvem han er – undtagen Agnethe, som genkender ham som Daniil Khristov, en russer der kort før sin død opsøgte hende og bad om hjælp.

Men hvorfor bliver en mand, ingen tilsyneladende kender, slået ihjel?

Jagten på sandheden fører Agnethe rundt på øen – både i nutiden og tilbage til de mørke kapitler under den russiske besættelse i 1945. Og jo tættere hun kommer sandheden, jo farligere bliver det for hende selv.

Bogen kommer selvfølgelig signeret af forfatteren Pernille Boelskov.

Og hvad er en god bog uden noget lækkert ved siden af?

Derfor får du også en dåse med 300 g håndlavede karameller i tre populære smagsvarianter: fløde, choko-mint og rå lakrids med havsalt. Karamellerne er pakket én og én, så de er lige til at servere – eller gemme til dig selv, hvis du vil leve farligt.

Når karamellerne er væk (og det går sandsynligvis hurtigt), kan den stilfulde dåse bruges igen – til småkager, konfekt, tebreve eller små hemmeligheder, du ikke vil have nogen finder.